Høve Skov               

 

Mod nord grænser ”Høve Klitbo” ud til Sejerø Bugt, en fredelig havbugt  der er naturbeskyttet af både danske og internationale konventioner. Der er mulighed for et godt lystfiskeri,  stranden og badevandet er rent og har for øvrigt været benyttet af badegæster længere end de fleste strande herhjemme, allerede omkring år 1900 dukker de første ”Københavnere” op for at slikke solskin, det hænger sammen med Odsherreds Jernbanes åbning i 1899.

 

Mod vest grænser ”Høve Klitbo” op til en offentlig skov, Høve Skov. En mindre kystskov på små 50 ha. administreret af Odsherred Statsskovdistrikt. Der er naturligvis fri færdselsret i denne offentlige skov og den er ikke ét men mange besøg værd. Indenfor sit overskuelige areal indeholder den eksempler på så godt som alle danske skovtyper ligefra frodig askeskov på fugtig leret bund til mager sandflugtsjord beplantet med skovfyr.

Det hænger sammen med, at skoven er plantet lige præcis på overgangen mellem Odsherreds markante morænebakker ”Vejrhøjbuen” og den flade sandflugts hede ud mod Sejrø Bugt. Skoven er nemlig ikke ældgammel, den er plantet i forbindelse de store landboreformer, der helt omkalfatrede  Danmark i årtierne efter 1800.

 

Odsherred er den eneste af Vestsjællands egne, der har statsskove. Det hænger sammen med, at Odsherred lige siden tidlig middelalder har været offentligt administreret. Til at begynde med i middelalderen var herredet underlagt Roskilde bispesæde, sidenhen efter Reformationen blev herredet omdannet til offentligt len.      

 

Hele det nordlige Odsherred til og med Høve og Asnæs byer i syd var Krongods, det vil sige statsejendom. I løbet af reform perioden skulle Odsherreds landsbyer privatiseres, men staten sørgede for at beholde skovene og plantede tilmed nye, inden krongodset blev solgt fra til selvejer bønder. Èn af de nye skove er Høve skov. Første tilplantede staten den vestlige halvdel, den er så bakket og fyldt med kilder og lerede skrænter, at den er uegnet til landbrug, men fortræffelig til løvskov, det sker omkring 1810 og frem.

 

Nogle årtier senere er det blevet Høve By´s tur til at blive ommatrikuleret og udflyttet og solgt til privat eje.         

 

Byens jord oppe fra Høve Strædes begyndelse i byen og ned til stranden var byens fælled eller med et andet ord overdrev.  Fælleden var meget sandet og lyngklædt. Hvis det skulle blive til jord egnet til pløjning og såning måtte der skabes læ. Hvis man fjerner lyngheden inden der er skabt læ, opnår man kun at starte en alt ødelæggende sandflugt. Derfor planter man fra omkring 1850 den østlige halvdel af Høve Skov, men det er nede på den flade sandhede, så her sættes overvejende fyrretræer, der har et solidt rodnet langt ned i sandet og kan stå fast i de kraftige storme, der med regelmæssige mellemrum rammer kysten fra vest – nordvest.

 

Enkelte af disse meget smukke rødstammede skovfyr eller gråstammede sortfyr står endnu som flotte solitærtræer.  Decemberorkanen 1999 der ramte med fuld styrke ude fra havet væltede ikke disse træer, men typisk nok langt yngre granplantninger, der lagde sig ned som  væltede korthuse.    

 

I vore dage er skoven blevet til gammel moden skov fuld af variation. Skoven har alle dage været brugt som lystskov. Generationer af lokale familier har spist fælles madkurve i de smukke lysninger ned til stranden. I gamle dage tjente skovløberen en skilling ved at se efter hestene, der blev spændt fra midt inde i skoven ved den lille lysning, der fortsat findes der.   Årgange efter årgange af børn har leget med kildevandet, der flere steder løber over stranden, bygget dæmninger og fået ”sokker”.  I den østlige ende af skoven ligger en lille sommer teltplads. Det er Danmarks ældste teltplads ! Den er fra begyndelsen af 1920´erne, hvor spejdere, vandrere og andre friluftsfolk fik skovløberens tilladelse til at slå et telt op.  Skovdistriktet hæger om den. Kun telte, ingen campingvogne eller biler på pladsen.  En lille del af stranden foran skoven er forbeholdt Høve Skovs Bådelaug, en forening af lyst- og fritidsfiskere, der her må lægge småbåde op på stranden mod en beskeden afgift.  Skovdistriktet støtter fritidslivet på den måde, at skoven i distriktets driftsplaner er udlagt som ”Lystskov” , det vil sige at forstmæssig drift af skoven er underlagt hensynet til skovens værdi som brugervenlig lystskov. Man vil overalt i den lille skov fornemme en frodighed og en større artsrigdom, end i den helt rene produktionsskov.

 

I den vestlige del af skoven med de stejle bakker finder man smuk egeskov og bøgeskov og skovdistriktet driver skoven med plukhugst, man fælder ikke en hel afdeling ad gangen og man fornyer skoven ved selvforyngelse, lader de gamle træer kaste olden tit ny skov. I bakkesiderne ses rigtig mange rævegrave, der har også i mange år været spor efter grævling og snevintre viser spor af mår og lækat, hermelin.

 

Langs de små vandløb, der lykkeligvis her i skoven ikke er blevet lukket inde i rør, finder man skovens ældste træer, nogle af dem stammer fra den allerførste generation af træer i skoven, 200 ar er jo heller ingen alder for en ego Der er ligeså gamle aske og bøge, men det er tydeligt, at bøgene er stærkt på retur. Det er så til glæde for fuglelivet, der er bemærkelsesværdigt artsrigt i Høve Skov netop takket være den alsidige beplantning. De gamle bøge med halvtørre kroner og forvitrende stammer har f.eks. givet leve mulighed for Europas største spætteart, Sortspætten, Denne art indvandrede til Danmark i 1960'erne både fra øst og syd. Den ynglede første gang i Høve Skov 1974. Den er fortsat ualmindelig på landsplan, men kan altså opleves i denne skov. Langs de små vandløb med lerede brinker ses regelmæssigt forår og efterår Snepper, der borer det lange næb ind i dyndet efter insekter. I den østlige del af skoven er der lidt birkeskov og en del gammel fyrreskov. Fyrreskoven er spændende, den er ret lysåben og skovdistriktet lader den udvikle sig på egne vilkår. Den er tæt på at være naturskov. Under de gamle fyrretræer skyder ny løvskov op, alle mulige arter og skovbunden er dækket med krat. Her har skovens Rådyr et fristed om dagen, tidlig morgen eller sidst på natten vover de sig ud langs skovbrynet for at rede. Denne del af skoven har også en tæt bestand af stor Flagspætte og dermed også en fin bestand af Mejser, Spætmejser, Stære o.s.v. der nyder godt af spætternes gamle huller.

 

Alt i alt er det lidt af et privilegium at fa mulighed for at bo side om side med så rig en natur som Høve Skov og Høve Strand byder på. Det er kun takket være flere årtiers arbejde med naturbeskyttelse og miljøarbejde, det er lykkedes at bevare så alsidig en natur omkring "Høve Strandpark" - Brug vor herlige natur med omtanke. Vær selv med til at give den videre til næste generationer som den er nu, oplevelsesrig og rekreerende i ordets allerbedste betydning.

 

Kilde/skrevet af:

 

Holger T. Taastrup